Kendte danske generationer dækker juleborde

Juleborde hos Royal Copenhagen, Ellen og Birgitta Hillingsø
Den 18. november slår Royal Copenhagens historiske butik på Amagertorv for 48. gang dørene op til de legendariske juleborde, som har været en fast tradition i huset siden 1963.

Julebord hos Royal Copenhagen, bord dækket af Uffe og Jakob Ellemann-Jensen

I år er bordene dækket på tværs af seks kendte danske generationer, som præsenterer spændende og betagende fortolkninger af deres personlige jul. Årets borddækkere er Uffe og Jakob Ellemann-Jensen, Marianne og Merethe Stagetorn, Ellen og Birgitta Hillingsø, Charlotte og Ole Lynggaard, familien Hincheldey fra Perch’s Thehandel samt Anja Vang Kragh og Lisa Kragh.

Juleborde hos Royal Copenhagen  - Kendte danske generationer dækker borde

Gennem generationer har porcelænet fra Royal Copenhagen samlet folk over hele verden til både hverdag, højtid og fest. Når dørene åbner for Royal Copenhagens historiske juleborde, vil man derfor møde en udstilling i generationernes tegn, der hver især giver en inspirerende og meget personlig fortolkning af julen på tværs af kendte danske generationer.

Juleborde hos Royal Copenhagen - Ellemann-Jensen

Jul med fluefiskeri, konditorkunst og varme traditioner
Man bliver blandt andet inviteret til juleaften hos familien Ellemann-Jensen, hvor den store familie mødes til en traditionel julemenu serveret på Royal Copenhagens nyeste stel Blå Elements i et finurligt univers af fiskesnører og glimtende blink, som fortæller historien om familiens passion for lystfiskeri.

Julebord hos Royal Copenhagen dækket af familien Stagetorn, indhaver af La Glace konditori

Forsvarsadvokaten Merethe og Marianne Stagetorn, der er indehaver af Danmarks ældste konditori La Glace, har kreeret et ekstravagant chokoladebord. Det er dekoreret med personlige monogrammer og sublim konditorkunst, der serveres på Hvid Halvblonde i elegant samspil med mesterværker fra Flora Danica stellet.

Julebord hos Royal Copenhagen dækket af Ellen og Birgitta Hillingsø

Det emmer af traditioner og varme ved Ellen og Birgitta Hillingsøs store, røde runde julebord, hvor der er plads til hele familien. Under en imponerende himmel af grøn kristtjørn og julekugler er der dækket op til juleaften med stellet Stjerneriflet Jul.

Juleborde hos Royal Copenhagen dækket af smykkedesigner Ole og Charlotte Lynggaard

Stram dramatik, vild flora og te i fire generationer
Smykkedesignerne Ole og Charlotte Lynggaard har skabt et imponerende 10 meter langt bord, hvor der udspiller sig et dramatisk men stramt juleeventyr, der er inspireret af japansk minimalisme. Dekorative grene fra familiens tjørnebusk danner symbolske kroner over bordet, der er dækket med en smuk blanding af Flora Danica, som er et af verdens mest eksklusive stel og Hvid Elements, som er skabt af Louise Campbell.

Julebord hos Royal Copenhagen dækket af familien Hincheldey fra Perch’s Thehandel

Hos Stine Hincheldey Alwén og Annelise Hincheldey Ravn, der er 4. og 5. generation i den legendariske A.C. Perch’s Thehandel, holdes der jul i den gamle købmandsbutik anno 2011. Den historiske købmandsdisk, et væld af originale tedåser og dekorative kræmmerhuse byder velkommen til jule-te serveret på Hvidriflet stellet.

Julebord hos Royal Copenhagen dækket af Anja Vang Kragh og Lisa Kragh

Anja Vang Kragh og Lisa Vangs julebord er en hyldest til naturens magiske og vilde flora. Et træ med eventyrlige, håndlavede silkeblomster vokser ud af bordet ved hjælp af spejleffekter og går i smukt samspil med stellet Flora, som Anja Vang Kragh har designet for Royal Copenhagen.

Juleborde hos Royal Copenhagen - Generationer dækker borde 2011
Generationer samles om Royal Copenhagen

Årets tema går hånd i hånd med Royal Copenhagens mangeårige historie, hvor slægter på tværs har sat sig omkring middagsbordene dækket med kongeligt porcelæn:

”Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775 og har siden samlet både unge og ældre omkring bordet til hverdag, højtid og fest. Derfor var det oplagt at lade temaet for årets juleborde være "Generationer" for at sætte fokus på, at kongeligt porcelæn ikke bare pynter på middagsbordet men også glæder og betager folk på tværs af generationer", siger kreativ direktør Niels Bastrup.

Juleborde hos Royal Copenhagen 2011

Julebordene på Amagertorv er en tilbagevendende årlig begivenhed, der trækker omkring 300.000 besøgende fra ind- og udland. Der er gratis adgang til julebordene, som kan ses i Royal Copenhagens Flagskibsbutik på Amagertorv 6, 1160 København K. fra den 17. november til den 31. december 2011.

http://www.royalcopenhagen.com

Posted In