Alex Poulsen Arkitektkontor a/s

Tradition og fornyelse har været den røde tråd hos Alex Poulsen Arkitektkontor a/s siden Alex Poulsen grundlagde firmaet i 1944. Som en af sin tids mest progressive og efterspurgte arkitekter, kom hans bygninger hurtigt til at præge byer og landskabsrum landet over. Fra 1984 til udgangen af 2007 var firmaet ejet og ledet af Ulrik og Tom Poulsen, siden 2005 alene af Tom Poulsen, som pr. 01.01. 2008 overlod ledelsen til de mangeårige medarbejdere Henrik Jespersen, Hans Erik Rasmussen, Erik Madsen og Sten Ostenfeld, sidst nævnte som administrerende direktør.
Blandt andet for at sikre en glidende overgang fortsætter Tom Poulsen sin tilknytning til arkitektfirmaet, hvor han fortsat vil være at finde i det daglige og deltage i løsning af konkrete opgaver.
Alle aktiviteter i Alex Poulsen Arkitektkontor a/s videreføres uændret under samme navn og med de hidtidige medarbejdere. Som partnere repræsenterer de fire nye ejere kontinuitet i godt, åbent og tillidsfuld samarbejde med både bygherrer og rådgiverkolleger.
