Hanstholm Køkken A/S

Hanstholm Køkken A/S har i mere end 35 år produceret kvalitetskøkkener, garderober og bad efter ordre. Vores produkter sælges til private forbrugere gennem 15 franchise forhandlere og som projektinventar til private og offentlige virksomheder.
På fabrikken i Vildsund beskæftiger vi 50 medarbejdere, der alle sætter en dyd i at holde de håndværksmæssige traditioner i hævd.
Hanstholm Køkken er en 100 procent danskejet virksomhed, der arbejder ud fra følgende 5 grundværdier: Kvalitet, troværdighed, fleksibilitet, udvikling og kundefokus.
Med de 5 værdier for øje lever vi op til vores mission om at producere unikke og moderne produkter tilpasset vores kunders individuelle ønsker og behov.
Hanstholm Køkken producerer køkkener med udgangspunkt i stolte, danske håndværkstraditioner, der har vist sig stærke og holdbare gennem tiderne.
Vores mange snedkere arbejder kun med materialer af høj kvalitet, der sammen med det unikt udførte håndværk er med til at sikre vores køkkener et gennemført, smukt design samt en utrolig slidstyrke.
