PileByg ApS

PileByg ApS arbejder målrettet med at genopdyrke en ny brug af piletræet med inspiration i historien. Siden Ertebølletiden har piletræet været forarbejdet til nyttige og smukke brugsgenstande som kurve, gærder og legeredskaber, og denne mere end et tusinde år gamle tradition for pilearbejder udgør idegrundlaget for produkt-udviklingen i PileByg ApS. Over 80 forskellige sorter er udplantet, og der er opbygget en omfattende erfaring med piletræer og deres anvendelse.
Pilematerialet dyrkes på Villerup og Hvidstedgaard Hovedgaard i Nordjylland, og er underlagt ekstensive dyrkningsmetoder. Plantagerne giver landbrugsjorden hvile og humusværdien øges på grund af løvfald. Piletræerne udgør oaser for flora og fauna, og samtidig omsætter piletræerne CO². De udgør en kilde til nedbør og fungerer som bufferzone for udvaskning af næringsstoffer til grundvandet. Alt høstet materiale gennemgår en kontrolleret forarbejdning, og PileByg's adelsmærke er b.la. beskyttelsesemballering og fryseopbevaring af alt levende pil til udplantning i foråret.
PileByg ApS er udsprunget af NORDIC BIOMASS, der har arbejdet med pil siden 1988. Alle produkter fra PileByg ApS har gennemgået en designmæssig udvikling og forarbejdning, og omfatter bla. varemærket DET GRØNNE ELEMENT®, præmieret med Den Danske Designpris 2000. I 2003 blev Pilebyg endvidere præmieret for "årets flotteste stand på den danske Have- og landskabsmesse". PileByg har idag forhandlere i udlandet samt en række samarbejdspartnere i ind- og udland. I PileByg Danmark kan man møde en gruppe af mennesker me en unik erfaring for at arbejde med pilen.
